Man finder animerede videoer over det hele af en god grund – de er sjove, let forståelige videoer, der gør koncepter let overskuelige ved grafik og strømlinede fortællinger. Ofte er de korte, hvilket gør dem gode til markedsføring eller andre situationer, hvor man skal fange opmærksomheden hurtigt. Enhver online marketing kampagne kan med fordel bruge de korte, hjælpsomme videoer – men de er også gode til andre ting såsom intern træning og rekruttering.
Videoer bliver mere og mere populære på alle online platforme og folk er begyndt at vænne sig til at optage viden og information via videoformatet. Hvis du ikke tidligere har overvejet at bruge animerede videoer for at booste dit firmas brand, er her 5 gode grunde til, hvordan de kan netop det.
1.Marketing kampagner – E-mail
Ifølge Forbes, er e-mail markedsføring en af de bedste måder at genere forretningsmuligheder. Netflixs e-mail markedsføringsstrategi er en succes til dels, fordi de har inkorporeret GIFs og animerede billeder i deres e-mails for at fange læserens opmærksomhed. En kort video vil fange opmærksomheden langt bedre en tekst, der står alene – ifølge studier foretrækker 72% af modtagere video fremfor tekst, når de bliver introduceret for et nyt produkt. Du kan introducere videoer i en e-mail marketing kampagne på flere tidspunkter. I starten som en del af salgsprocessen, hvor du præsenterer produktet og sidenhen, hvor du kan forklare dit produkts funktioner. Eller det kan være i forbindelse med, at du ønsker at dirigere den potentielle kunde over til dine hjemmeside, eller hvor du ønsker at skabe mersalg af andre eller flere produkter.
En af Netflixs succesfulde strategier har været at gøre deres e-mails personlige, hvilket betyder at den e-mail, der sendes afhænger af kundens tidligere køb og interesser. Skræddersy din videos indhold til forskellige målgrupper, for at få det maximale ud af denne strategi.
2. Salgspræsentation
At fange et publikums opmærksomhed er vanskeligt, især når man ønsker at være troværdig og overbevisende. De første få minutter i enhver præsentation, er de mest vanskelige for taleren, men derimod også det vigtigste tidspunkt, hvor man har mulighed for at skabe et godt indtryk og fange publikums interesse.
En kort video, der forklarer produktet eller essencen af en service, kan hjælpe med at bryde isen. Den vil også hjælpe med at få gang i en diskussion, især hvis man kan afslutte videopræsentationen med et åbent spørgsmål, der igangsætter en samtale. At arbejde en video ind i en præsentation vil også give det mere variation og vil betyde, at der vil være en mindre risiko for at en præsentation bliver kedelig eller langtrukken.
3. Intern træning
Mennesker lærer på forskellige måder, hvilket betyder at nogle lærer bedst ved at se noget visuelt, andre ved at høre, og sidst lærer nogle bedst ved at arbejde med et produkt.
Animerede instruktionsvideoer, især dem med et interaktivt indhold er en god måde at sikre sig, at flest mulige nye ansatte vil lære mest muligt. Dette vil reducere den tid erfarne medarbejdere skal bruge på oplæring og samtidig sikres det, at intet vigtigt glemmes.
En anden stor fordel ved at have en række animerede instruktionsvideoer til træning er, at brugerne kan få adgang til dem lige så mange gange, som de ønsker eller har brug for.
Alle er nervøse første arbejdsdag, og det første lange stykke tid på en ny arbejdsplads. Det kan betyde, at man har svært ved at huske alt det, man er blevet forklaret. Derfor kan det være en kæmpe fordel at kunne afspille instruktionsvideoer igen og igen, som der er behov for.
4. Reklamer på sociale medier
På de sociale medier var reklamer før i tiden ofte statiske, mens firmaer i dag i stigende grad er begyndt at lægge videoer op på deres sociale medier. Animerede videoer er et godt valg for denne type markedsføring, da bevægelse fanger blikket.
Et godt råd fra inc.com er at tilpasse en video i længde og indhold, så den passer til den platform, hvor den skal vises. Det vil sige, at hvis en video skal lægges ud på Snapchat, så bør den ikke vare mere end 10 sekunder, hvorimod en video, der skal på Facebook godt kan vare op til et minut.
Uanset hvor videoen vises, er det en god ide at overveje indholdet de første sekunder. Det skal hurtigt fange opmærksomheden hos brugeren, der er på det sociale medie, da der er mange andre ting, der konkurrerer om deres opmærksomhed.
5. Rekruttering
Rekruttering handler ikke kun om at finde kandidater, der er kvalificerede; men også om at finde kandidater, der passer ind i virksomhedens kultur. Selvom et CV siger meget om en person, skal man også møde dem, før man kan afgøre, om de er den helt rigtige kandidat.
Rekrutteringsvideoer gør det samme for kandidaterne – de hjælper med at strømline ansøgningsprocessen ved at give kandidaten mere information omkring firmaets kultur og værdier på forhånd.
Valget af hvordan en rekrutteringsvideo skal se ud, vil sige meget om virksomheden. Man kan vælge at inkludere videoer af kontoret eller arbejdspladsen for at give kandidaterne en bedre fornemmelse af, hvordan arbejdsmiljøet er. Når kandidaten har modtaget informationen på forhånd, vil begge parter spare en masse tid i screeningsprocessen, så man kan bruge mere tid på at have samtaler med de bedst egnede kandidater.
Videobrewery har en fantastisk top-10-liste af rekrutteringsvideoer, der på en meget kreativ måde fremviser deres firma. Selvfølgelig er dette ikke en facitliste for alle – men animerede videoer kan være et fantastisk værktøj til at kommunikere information til en masse modtagere hurtigt.
At have den helt rigtige animerede video, der kan forklare komplekse emner på en simpel måde, og som samtidig reflekterer et firmas kultur og ånd er unikt. Hvis man dertil bruger videoer i sin markedsføring, rekruttering og træning, så sender man som firma et signal om, at man holder sig på forkant. Videoer kan signalere en investering i sine produkter og medarbejdere, hvilket kan være med til at skabe image og profit.